Finansfyrsten Harald Plum er et enestående eksempel på en driftig forretningsmand, der øjner muligheder for at handle med krigens parter under 1. verdenskrig. Han er født ind i en velhavende købmandsfamilie fra Assens på Fyn, hvor moderen brugte bogen ”Debit og Kredit” som godnatlæsning for ham og hans brødre. De fleste ville nok falde i søvn, men ikke Harald! Han lyttede.

 

I 1914 er Harald Plum en veluddannet herre, han er landsretssagfører, og han er allerede i 1908 begyndt at sælge smør på dåse til Storbritannien. Under 1. verdenskrig udvider han sit imperium til også at omfatte en kæmpe handel med rekylrifler på det russiske marked. Og i løbet af ganske kort tid har Harald Plum mere end 127 selskaber verden over. Han handler med alt fra kød på dåse og klipfisk til hængelåse og ligkistepynt og han stifter Danmarks første holdingselskab, der som hovedejer af alle selskaberne, kan flytte rundt med økonomien internt i selskaberne.

 

Ligesom alle andre, der tjener hurtige penge, og som får øgenavnet Gullaschbaronerne, fører Harald Plum sig frem i København.  Han indretter sit kontor i Kong Georg 1. palæ, som meget passende ligger i Amalienborgs baghave. Han kører rundt i de mest moderne biler, og han erhverver øen Thorø uden for Assens, hvortil han bliver sejlet over og bliver mødt af kanonsaluteringer samt af unge matroser, der gør honnør. Harald Plum er ugift, og han er altid omgivet af sine to pekingesere, som selvfølgelig også får en gravplads ved siden af Harald Plums nybyggede mausoleum på Thorø.

 

Nord for København bygger Harald Plum en imponerende og stor villa, Haraldsgave. Det er Harald Plums gave til broderen Niels og hans familie. Haraldsgave bliver centrum for familien Plums sammenkomster i flere år, hvor Harald Plum har sin egen indgang i tårnet, og hvor han øverst har fået indrettet sig et soveværelse, der minder om en græsk kahyt.

 

Der er mange tal at holde styr på i Harald Plums imperium. Broderen Kay Plum fra Assens noterer i et brev til Harald: ”Det er jo en sand Orgie af Tal og Navne, saa det næsten svimler for én ved Gennemlæsningen, og man i hvert Fald føler sig saa underlig lille og ubetydelig efter Studiet af disse…”

Men alting får en ende. Også for Harald Plum. Ved krigens afslutning stopper al handel med de krigsførende lande. I 1922 krakker Nordens største bank, Landmandsbanken, og de største og skæbnesvangre tab er forårsaget af bankens forretninger med Harald Plum.